Vigtigt:
Stop affald

Bliv havets ambassadør og vær et godt eksempel for andre, så vi undgår affald i havet, som skader både dyr, miljø og mennesker.

 

Et stigende
problem

Der er alt for mange, der benytter havet som affaldsdepot. De mange emballager, tomme flasker og plastikrester i alle afskygninger er ikke alene med til at skæmme vores have og strande, men udgør også en trussel for både fugle og fisk, der risikerer at blive viklet ind i affald eller spise sig syge i plastrester.

Det er derfor vores håb, at alle havmiljøvogtere, vil være med til at slå et slag for miljøet ved at være et eksempel for andre, der færdes på havet. Dette kan gøres ved at være med til at samle affald op – og naturligvis lade være med selv at smide noget.

For havet er en vigtig del af vores økosystem, og i sidste ende kommer forureningen retur til os alle i form af svært nedbrydelige plaststykker i spisefisk.

 

content/havfaldsposer.jpg

Havfalds-
poserne

Sammen med din sæsonpakke modtager du derfor et par ruller havfaldsposer, som vi håber du vil bruge til dit eget affald. Og skulle du møde nogen, der smider affald, så stik dem én. Løber du tør skal vi nok sørge for at du får flere tilsendt. Du kan for eksempel bestille på Stop olien app’en eller kontakte os på facebook.

content/quote_flere_poser.png