Hvad er en Havmiljø
vogter?

Havmiljøvogterne er mennesker, der har sagt ja til at passe på vores fælles havmiljø – på stranden, ved havnen eller på havet. Er du sejler, dykker, surfer eller elsker du bare at gå tur på stranden, så har vi brug for din hjælp til at begrænse mængden af havfald eller melde om olieudslip. Din indsats tæller, uanset om den er lille eller stor.

Der bliver holdt øje
med danske farvande

Havmiljøvogterne kan være sejlere, lystfiskere, surfere, dykkere, roere eller andre, der holder af at færdes på eller ved de danske farvande. Samtidigt er der en række danske fritidsflyvere, som holder øje med havet fra luften foruden de mange udenlandske fritidssejlere fra blandt andet Tyskland og Sverige, som også hjælper til.

Søværnet følger alle skibe, fra de sejler ind i dansk farvand og til de sejler ud igen. Overvågningen foregår ved hjælp af fly, skibe, kystradar og AIS (Automatic Identification System). Indsatsen bakkes op af Marinehjemmeværnet og erhvervssejlere, der har pligt til at melde deres observationer.

Vimplen er vigtig

Hvert år sejler mere end 100.000 handelsskabe gennem danske farvande. Alle har de pligt til at melde sig ved ankomst, hvor de informeres om, at både myndigheder og Havmiljøvogtere overvåger de danske farvande for at forebygge og bekæmpe forurening. Dér bliver de også gjort bekendt med den rød/hvide vimpel.

En vimpel i toppen af masten er derfor en vigtig markering af, at vi er et stærkt fællesskab, som hjælper hinanden med at holde øje med og passe på vores fælles havmiljø.

En del af beredskabet

Havmiljøvogterne gør en vigtig forebyggende indsats, men mindst lige så vigtig er deres årvågenhed, hvis skaden er sket. Deres meldinger indgår i vurderingen af, hvilken indsats der skal gøres for at undgå skade på miljøet og dyrelivet.

Bliv Havmiljø-vogter

Hvis du færdes på eller ved havet i din fritid, kan du også blive Havmiljøvogter. Måske surfer du, sejler i lystbåd, speedbåd, sejlbåd, motorbåd, havkajak, kano eller robåd? Måske kan du li’ at gå ture ved havet. Du er velkommen som Havmiljøvogter!
Velkomstpakken

Når du tilmelder dig som Havmiljøvogter, sender vi dig en lille hilsen som tak for en stor hjælp. Du kan tilmelde dig gennem formularen her, eller du kan tilmelde dig inde i vores App, efter at du har downloadet den.

Uanset hvor du tilmelder dig, sender vi dig velkomstpakken og byder dig velkommen som Havmiljøvogter. Det hele er helt gratis.

Ja tak!

Jeg vil hjælpe Søværnet med at holde øje med de danske farvande og strande.

Rent farvand til kommende generationer

Hent app’en for
nem og hurtig tilmelding


Siden 2006 har deltagere i Søværnets Havmiljøvogterkampagne spottet olie og samlet affald på danske strande og
vande. Med 28.000 frivillige Havmiljøvogtere er initiativet den første og største fællesindsats til bekæmpelsen af havfald.